Tidsbesparelse gennem mobil styring
Registreringskravene er steget markant de seneste år, så om du er i marken, på kontoret eller i stalden, har du brug for nemt at kunne registrere dine produktionsdata uanset hvor du er. AgroVision tilbyder med den mobile PigVision-app en cloud-baseret softwareløsning, der understøtter din virksomhed i de daglige opgaver og forenkler jeres arbejde.
Mobil arbejde i stalden – Også offline
PigVision omfatter en simpel smartphone-app, der gør det muligt at udføre en stor del af registreringerne direkte i stalden. Data kan indtastes selv uden konstant internetforbindelse og uploades til PigVision, så snart der er forbindelse. Der er ingen begrænsninger på antallet af brugere; hver medarbejder kan installere og bruge appen uden restriktioner. Ud over klassiske enkeltregistreringer som ved faring eller fravænning, kan man registrere en løbning med samme orne på flere dyr samtidig. QR-koder på fx sokort og stregkoder på sædposerne kan også scannes med smartphone-kameraet for lettere registrering i appen.
De vigtigste data – Når som helst og hvor som helst
En af udfordringerne ved omfattende managementprogrammer er, at det kan være svært at holde styr på de vigtigste tal hurtigt og nemt. Mange rapporter er så detaljerede, at det tager tid at finde de afgørende måltal der skal bruges. Har du PigVision Online, kan du på vores portal, my.agrovision.com, få en hurtig oversigt over dine produktionsresultater, når som helst og hvor som helst. Den såkaldte “interaktive dataanalyse” gør det muligt at reagere hurtigt på præstationsudsving og du kan dele informationen med medarbejdere, dyrlæger og andre samarbejdspartnere.
Oplev vores software til svineproducenter
Tidsbesparelse
Selvom overgangen til et nyt program i starten kræver lidt tid at vænne sig til, er målet hurtigt at opnå betydelige tidsbesparelser. Flytningen sker ved at du sender din data backup fra det gamle program til AgroVision. Herefter vil vi konvertere dit data, hvorefter du kan starte hvor du slap med at taste. For at sikre en glat overgang til det nye program har AgroVision-kunder adgang til en omfattende vidensdatabase, der besvarer næsten alle spørgsmål, som man kan have til programmet. Flere kunder har allerede rapporteret en ugentlig tidsbesparelse på mindst en halv time inden for få uger, takket være den enkle app.